børnefødselsdag

skab en sjov og underholdende dag

skab smil og glæde

En børnefødselsdag kan være en meget forskellig oplevelse – alt efter barnets alder. I de tidligere år er det ofte mest familie og måske enkelte venner, der inviteres – senere holder mange børnefødselsdage for børnehave- og skolekammerater, og her kræves som regel lidt mere planlægning. 

Har du behov for hjælp til at planlægge dit barns fødselsdag, så står vi hos Arrangementguiden til din rådighed. Kontakt os blot på kontakt@arrangementguiden.dk eller ring til Pia på 6081 6046, så sørger vi for at hjælpe med alt det praktiske.  

Underholdning

Det er altid godt med underholdning. Involver gerne børnene i underholdningen – det elsker de fleste børn. 

Indhold på dagen

Lav en plan for arrangementet – læg også tid ind, hvor børnene selv kan lege. Og stress ikke planen igennem – hav blot ting klar, hvis det kræves.

Hav nok af hænder

Udover værtrollen, skal du have tid til at hjælpe børnene hist og pist, så sørg for at have nok hjælpere – fx nogle af de andre forældre.

huskeliste og idéer

 

  • Have styr på hvad aftalen er i relation til gaver til barnet fra kammerater – skal du selv gøre noget her?
  • Undersøg om der er allergikere eller andet blandt gæsterne
  • Invitér evt. forældrene til et glas ved afhentning – husk nok service og indkøb til dette
  • En skattejagt er altid et hit – prøv at se om du kan få alle børn med, så det ikke kun er de samme “hurtige” børn, der får en god oplevelse
  • Brug dit netværk til at “arve” lege og tema / tekster til skattejagten – der er ingen grund til at bruge tid og kræfter på at opfinde den dybe tallerken
  • Servér evt. mad fra fade, så børnene selv kan ta’, så får de det, de kan lide
  • Gør evt. gaveåbningen til en leg fx ved at bruge “den flaskehalsen peger på”, hvor barnet så åbner gaven fra den person,  flasken peger på
  • Hav batterier i flere størrelser klar samt en skruetrækker. Meget legetøj kræver dette idag.
  • Husk at tage billeder undervejs – få evt. en anden til at tage dette ansvar – det er sjovt at kigge på senere i livet
  •  Invitér i god tid, da kalenderen hurtigt bliver fyldt
  • Hold evt. fødselsdagen sammen med en kammerat, så du kan deles om opgaven med de andre forældre. Så bliver udgifterne heller ikke så store

 

 

 

 

HOLD Festen UDE

Vil I gerne undgå at have huset fuld af unger eller kniber det med pladsen, så hold børnefødselsdagen et andet sted. Det kan både være et lejet lokale, ude i naturen eller et sted med sjove oplevelser for børnene. Søg efter muligheder – afkryds jeres behov på guiden og find de steder, der lever op til jeres ønsker.  God fornøjelse !

inspiration til dagen

Har I lyst til at leje popcorn maskine, slush ice maskine, bestille noget underholdning til børnene og en flot fødselsdagskage udformet lige som barnet ønsker, så søg efter jeres behov i guiden ved at klikke på knappen. Nedenfor er et udvalg af mulighederne. God fornøjelse !